World Rally Championship
World Rally Championship afholdes på tværs af 13 stævner, hvor Rally Sweden er værter for en af mesterskaberne. Konkurrencerne afholdes på lukkede veje og målet er at komme fra start til slut på hurtigst mulig tid. Racerkørerne kører hver etape individuelt med deres co-driver, der fungere som navigatør og lader køreren vide, hvad der venter forude. Den bedste tid vinder etapen og tiderne fra alle etaperne lægges sammen, for at bestemme den samlede vinder.
Rally Sweden er den største tilbagevendende begivenhed i Sverige med 200.000 tilskuere over fire dage og 100 million tv-seere verden over. Arrangementet har været afholdt siden 1950, som et sommerstævne kaldet Rally til Midnatssol og været vinterrally siden 1965.
I 1973 blev rally introduceret til verdensmesterskabet i rally og begyndte herefter at få international opmærksomhed. Det svenske rally har traditionelt været det eneste rally afholdt i sne og ligesom Rally Finland har det været kendt for, at været et mere vanskeligt rally for ikke-nordiske kørere. Første vindende kører af det svenske rally, som ikke var fra Sverige eller Finland, var en franskmand i 2004.
Dette års vinder var finske Kalle Rovanperä sammen med co-driver Jonne Halttunen med under to minutters forskel fra 2. og 3. pladsen.
Arrangementet er kun blevet aflyst fire gange i verdenshistorien. Første gang i 1974 grundet oliekrisen, i 1990 grundet vejret, i 2009 grundet WRCs roteringssystem, hvor de måtte afgive deres WRC-status til Norge og i 2021 på grund af Covid-19.
I 2021 blev det annonceret, at Rally Sweden ville flytte fra Värmland, hvor Rallyet ellers har været afholdt siden grundlæggelsen, til Umeå da byen anses for at være en mere snesikker region.
Der var planlagt 19 stages, svarende til en total distance på i alt 303,74 km, dette blev dog forkortet til 17 afholdte stages og derfor 264,81 km, inden start, grundet rensdyr bevægelser i Örträsk området.
Rally Sweden er kendt som en vinterfestival, festivals stemningen kommer i den grad til udtryk, når The Red Barn Arena i Umeå åbner om aftenen for sidste stage på dagen og snescooter show, det begge kan opleves helt tæt på banen eller på pladsens storskærme.
For de lokale er Rally Sweden ligesom Tour de France er for lokale i Frankrig. De laver en lille lejr, de medbringer dyreskind som underlag til at sidde på, laver bål i midten til at lave mad over og de har selvfølgelig også medbragt højttalere.
Efter sidste stage åbner Umeå Service Park Nolia op for tilskuere. Under stævnet er serviceringen af bilerne strengt reguleret, det vil sige, at kørernes mekanikere kun må arbejde på køretøjerne i de planlagte 15, 30 og 45 minutter, udover disse tider er det kun kørerne selv og co-driveren, der må reparere på bilerne. De har derfor pigdæk og værktøj med i bilerne, så de kan skifte, hvad end der skulle gå i stykker under løbene. Over natten holdes bilerne i karantæne og er utilgængelige.
Service er ligeledes på programmet ved dagens start.
Billetter og festivalpas forhandles hos de lokale indkøbscentre, men også ved indgangen til banerne, i indgangen til Arenaen og ved Service park Nolia. Med festivalpas har man adgang til alle Stages, The Red barn Arena og Service området alle dage. Det kan klart betale sig at investere i et pas, hvis man alligevel vil deltage alle dagene, da det koster omkring 500 danske kroner og dags billetterne koster mellem 200-300 danske kroner.
Vinderne af Rally Sweden 2022 blev følgende:
- Pladsen: Kalle Rovanperä og Jonne Halttunen
- Pladsen: Thierry Neuville og Martijn Wydaeghe
- Pladsen: Esapekka Lappi og Janne Ferm
- Pladsen: Takamoto Katsuta og Aaron Johnston
- Pladsen: Gus Greensmith og Jonas Andersson
- Pladsen: Oliver Solberg og Elliott Edmondson
Næste WRC afholdes af Croatia Rally fra 21-24. april.
Har du ikke fået nok rally efter denne omgang, så frygt ej, vi har endnu en artikel klar om et par dage omhandlende vores egne erfaringer fra dette års rally og med endnu flere fede billeder.
Kæmpe galleri
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.