Toyota Supra MKIV
I det mørke Vestjylland finder man en glad mand ved navn Kåre, som altid har haft et hjerte der har banket for Toyota Supra, men ikke hvilken som helst, det skal nemlig være nr. 4 i rækken. Kåre har ejet ikke mindre end 5 af den ikoniske bil, valget er faldet på den model grundet det tidsløse design og den robuste motor og drivline der kan holde til at blive brugt.
Lige præcis den vi har i denne artikel har Kåre haft siden 2014, der har været nogle både før og efter denne her, men lige præcis den her kan han ikke nænne at skille sig af med. Dette her er faktisk 3. ombygning udvendigt, i den tid Kåre har haft den, da han altid finder på nye og bedre ting. Så selvom den måske godt kan se “simpel” ud, så er der tænkt over de mindste detaljer, sågar er planen at der skal nye sideskørter på, fordi Kåre mener der mangler en linje mere i designet, hvilket os normale mennesker vil tænke fuldstændigt ligegyldigt, men ikke for en perfektionist fra Esbjerg 🙂 Faktisk er den ting Kåre er mest tilfreds med, den udvendige styling, og bilen bliver brugt, den står ikke bare og leger dronning hjemme i en garage.
Når du læser denne artikel, så har Kåre helt sikkert allerede fået andre sideskørter på, og mon ikke en større vinge som han også har talt om i længe. Generelt har der ofte været udfordringer med at bygge bilen om af flere omgange, da det ikke altid er en fest at tilpasse ikke OEM dele, men det er alligevel det der holder gang i projekterne grunden udfordringerne, fordi det fede er når projekterne lykkedes. Der er siden 2014 i hvert fald smidt mere end 1000 timer i den for Kåres vedkomne, men sådan er det jo når man elsker det.
Nej, det her en ikke en Supra med 1200 heste og 2 møller der stikker ud igennem motorhjelmen, og det er der faktisk en kæmpe grund til. Det er fordi at Kåre køre så ofte som muligt i bilen, så at blive stoppet af Betjent Kurt og få konfiskeret sin bil, er det sidste han ønsker. Og om bilen nogensinde bliver solgt, lige som alle de andre, hersker der en kæmpe tvivl om.
Inde i bilen er der spækket med sorte detaljer, og alt det carbon der overhovedet er muligt, fordi det bare ser lækkert ud, selv dørsiderne har fået en omgang carbon, og andre lækre detaljer.
Husk at stikke en arm ud af vinduet og hils, hvis du møder Kåre rundt omkring i mørke Jylland.
Blå bog:
Ejer: Kåre Østergaard
Alder: 37 år
Bil: Toyota Supra MKIV
Motor: 3.0 Turbo
Årgang: 1993
Hestekræfter: 280hk
Fælge: CCW SP500 som er fuldpoleret – 19×10 og 19×11,5
Undervogn: Zeal Function X gevindundervogn
Lyd: DIN Pioneer Headunit, 6,5” højtaler for og bag fra Alpine. Pioneer aktiv subwoofer.
Styling: Komplet Twinz design underlæbe foran, sideskørter, rear spats og diffuser. B&M low level spoiler.
Lakering: Toyota 202 sort
Interiør/Kabine: TRD carbon rat, Seibon dørsider i carbon, Recaro SR3 sæder i sort læder, carbon interiør, TRD speedometer og omdr tæller. Carbing tårnstiver i bag
Tidligere biler:
Toyota Supra MKIV 3.0 non turbo Targa, sort.
Toyota Supra MKIV 3.0 TT 6 trins manuel, sort.
Toyota Supra MKIV 3.0 NA-T 5 trins manuel, sølvgrå.
Toyota Supra MKIV 3.0 singleturbo 6 trins manuel, blå.
Nuværende bil: Toyota Supra MKIV 3.0 TT 6 trins manuel
GALLERI
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.