Lørdage i juli 2020 betød aflyste events, restriktioner, forsamlingsforbud og alt for få muligheder for at komme til træf for alle os med hang til duften af benzin, brølende V8´er og toppoleret biler.
Heldigvis betyder lørdage i juli 2021 masser af træf, lempet restriktioner og muligheden for at komme ud i det danske land og se hvad der har været gemt væk i div garager landet over.
Netop denne mulighed havde Porsche Danmark benytte til fulde, da de i lørdags havde inviteret til Sportscar Together Day 2021 i henholdsvis København og Aarhus.
I Aarhus var det Moesgaard Museum som lagde grund til de omkring 100 potente sportsvogne og i København var det en mere urban baggrund, da B&W hallernes grus parkering havde fået lov til at danne rammer for dagens arrangement, som lokkede pænt over 250 biler forbi til en perfekt dag til bilnørderi af fineste skuffe.
Med en tung overflod af de smukke tyske sportsvogne, som havde modeller helt tilbage fra den legendariske 356´er, var der aldrig tvivl om hvem som afholdte dette fine arrangement. Men derudover var der et bredt spænd af sportsvogne fra både italienske, tyske, amerikanske og britiske, til stede på dagen, så udbuddet blev aldrig ensformigt for de mange gæster, som valgte at lægge vejen forbi grus parkeringen.
Forsætter Porsche Danmark dette fine arrangement i 2022, kan det bestemt anbefales hvis man har hang til sportsvogne og især en forkærlighed for bilproducenten fra Stuttgart, at lægge vejen forbi næste år, til et par uformelle hyggelige timer i selskab med sportsvogne, kærlig infight mellem Aarhus og København og nå jaaa, så også tag turen forbi foodtrucken ej at forglemme! Kender I til træf, løb eller andet spændende som I mener vi burde kigge forbi, så giv os endelige en heads up og så gør vi hvad vi kan for at sende en eller flere af vores fotografer forbi!
Galleri:
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.