Passion of cars er et nyt træf som havde første meetup under dette navn tilbage i September.
Dette træf forgik i Skanderborg, på en lukket plads med port, så der var også mulighed for at kunne lave brænder på deres brænderplads.
På pladsen var ca. 50 biler mødt op, og det var først til mølle, med hvem der kunne være der, da der var begrænset med pladser.
Imellem var der alt fra en G-Wagon, en limousine, en Toyota IQ med spoiler til brænder/drift biler.
Stemningen var høj, solen bagte igennem og der var en rigtig sommertræf vibe – MERE af det tak !
På pladsen var Dinledpusher mødt op med en bod, hvor man kunne få opgraderet sine lygter eller bare få sat orange arbejdslys på sin Passat så den evt. kunne blive klar til CarbageRun 2022. (eller bare vil skille sig ud)
På brænderpladsen var folk samlet i en stor cirkel for at nyde duften af dæk, olie og brændende bremseklodser, imens der blev nydt en god burger eller nachos fra den madbod som Street Meals havde stillet op.
Ved 14tiden begyndte folk så småt at rulle ud der fra igen, og folk stak hver deres vej.
Efter dagen var omme og besøgstallet var gjort op havde 250-300 besøgt dette “lille” nystartede event.
Da vi rullede ud kunne man se at folk holdte på parkeringspladser flere hundrede meter væk, med flere super fede biler.
Alt i alt et besøg værd til deres næste træf!
Vi kommer i hvert fald 🙂
Galleri
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.