MotorShow 2025, Racelens

MotorShow 2025

Årets første messe for vores vedkommende, startede i weekenden til dette års Motorshow, Life On Wheels i Messecenter Herning, et tætpakket program med masser af larm, aktiviteter og shows. På trods af messens tidligere start, allerede fredag middag, kom der mange mennesker, og i løbet af hele weekenden blev der slået rekorder. Der blev anslået, at der ville komme 30.000 over hele weekenden, men efter alt var sagt og gjort var der over 32.000 igennem dørene!

MotorShow 2025, Racelens

Dyrskuepladsen – Var der masser af aktion, hvor man kunne se bla. rally biler, folke ræser, rallycross og mere. Ude på pladsen var der f.eks Jan og Luca Magnussen på banen som var ude og køre i rallybiler. Der var også mulighed for at køre i fuldblods rallybiler med professionel rally kører bag rattet.

Hal M – Indgangshallen var igen fyldt til randen med biler, motorcykler, vandscootere og ATV’er i alle mulige forskellige størrelser og former. Scenen blev brugt til talkshow omkring rejser og eventyr og diverse præsentationer af blandt andet Yamaha, Honda og Kawasaki mc’er.

MotorShow 2025, Racelens

Hal G – Mellem hallen med blandt andet Milwaukee, bilsamlinger, camper og BookEnRacerbane, med den digitale racerbane, er en såkaldt Scalextric, der efter sigende skulle være det ultimative racerbane-system. Dem som havde behovet kunne deltage og dyste mod hinanden, men for de mindste kunne de hoppe over på deres børnebane, som de havde sat op ved siden af. Banen styres af en computer, der viser diverse data såsom tidtagning på en storskærm.

MotorShow 2025, Racelens

Hal C – Fuld af action, Dansk Metal Gokartbanen var åben hele dagen og bidrog med en del af larmen i hallen, der kun blev overdøvet, når Rally- og Drift bilerne skulle udenfor og køre de flere daglige shows. Redbull Stunt Show havde taget Mike Jensen med tilbage for at give publikum et knald af et show, samt gravko show med Bendt Risom, var naturligvis på programmet igen i år.

Hal Q – Blev der åbnet op for en hav af muligheder for at folk i alle aldersgrupper kunne komme ud at køre enten ATV’er, PW, og til dem som lige skulle have en pause fra motorkøretøjer så kunne man også snuppe sig et spil minigolf hvis det fristede.

GALLERI:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status