LWRD afholdte i samarbejde med Assersbølgaard d. 22/6 2024, for fjerde år i træk, det de selv kalder et af Danmarks hyggeligste træf. Dette kan vi kun give dem ret i. Deres træf er for alle, man kan tage hele familien med og alle bilmærker er velkomne. Pladsen var igen i år delt op med to show and shine pladser hvor bilerne var stillet tilfældigt organiseret, så alle biler fremstod bedst. Derudover var der også masser af parkering til dem, der bare ville forbi for at kigge eller dem der ikke kunne blive hele eventet.
Assersbølgaard stod for, at der var et rigt udvalg af forskellig mad og drikke, så ingen skulle lide sult eller tørst under træffet. På Assersbølgård område er der også en hoppepude, gynger og en lille legeplads, som blev flittigt benyttet af børn og barnlige sjæle.
LWRD var virkelig heldige med vejret, vi oplevede lidt let støvregn, men aldrig nok til at finde paraply eller regntøj frem, ellers holdt det tørt og solen kiggede af og til frem mellem skyerne.
I år havde LWRD valgt at det kun skulle være et hyggeligt træf med fokus på at nyde hinanden og bilerne i de skønne omgivelser, derfor var der ingen præmieoverrækkelse.
Vi ses helt sikkert næste år LWRD.
GALLERI
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.