Thomas Hansen er noget af en galning, han har hovedet fyldt med detaljer og carbon – det er i hvert fald den forståelse man får når man ser hans Leon efter i krogene.
Inden vores første rigtige møde med Thomas og hans kassebil, må vi nok krybe til korset og indrømme at vi nok havde dømt den lidt som ”en af de andre”, hvor der som udgangspunkt kun er luftundervogn og vilde fælge monteret. Meeen der kom andre boller på suppen da vi fik set nærmere på bilen, det er ikke hver dag vi falder over en bil med så mange gennemførte detaljer.
Carbon er en af de ting man falder over lige meget hvor man kigger hen på bilen, ALLE steder man kigger får man carbon lige i smasken. Det er ret imponerende hvordan det er kommet til at spille på bilen med alt det carbon, uden man synes det er blevet overkill.
Omme i bag er der selvfølgelig rigeligt plads, så den har fået fuld fart med kompressor og tank til undervogn, og et lækkert anlæg. Ydermere kan der stadigvæk ligges en plade i bunden af bilen så den kan bruges til evt. at hente brænde i, hvilket også er aktuelt da Thomas nemlig bruger bilen hele året rundt ?
Hvorfor valgte du lige den bil?
Jeg syntes bilen havde nogle pæne linjer og så havde jeg ikke rigtig set nogen der havde bygget sådan en Seat Leon om.
Hvor længe har du haft bilen?
Jeg har haft den fra ny siden 2016
Hvad har du gjort ved den?
Bilen er blevet faceliftet til en Cupra R.
Den har fået monteret Luftundervogn og større bremser for og bag.
Der er lavet modifikationer mere eller mindre alle steder
Fælgene er blevet specialbyggede.
Der er lavet en del folie arbejde på den udenpå.
Der er modificeret en del i motorrummet.
Der er bygget anden udstødning
Interiør:
9” ombygget headunit hvor alle funktioner i bilen stadig virker.
1 Stk. 1 kanals forstærker Audison Voce Uno
1 Stk. 4 kanals forstærker Audison Voce Quattro
1 Sæt 17 cm Audison komponentsæt
1 Stk DSP Audison Bit One
1 Stk. 10” Mille Pro Subwoofer
Apple TV
Router
Røde seler hvor låsepalen er lavet i carbon.
Custom bygget Rat i carbon og alcantara og med specialbyggede padleshift i carbon hvor det originale lys stadig virker.
Alt interiør trim er homemade i carbon.
Carbon gearknop
Carbon endeplader på instrumentbord
Carbon Midterkonsol
Carbon Touchpad til styring af luftundervogn.
Clubsport net med carbon bar.
Hardlines i kobber til luftundervogen
Opbygning af anlæg og luftundervogn i bagagerum
Eksteriør:
Carbon Spejlkapper
Carbon Frontgrillramme
Carbon Diffusor
Carbon Afdækning bag nummepladen bagpå
Folie på tagræglinger
Folie på bagskærmene med 3D effekt.
Milltek Catback med dobbelt afgang i begge sider i matsort.
Facelift baglygter der er bygget om til dynamisk blink.
Facelift bagkofanger fra cupra R
Wiper delete.
Tagspoiler der er modificeret.
Sideskørter originale
Sideskørteextender fra Maxton
Frontspoiler fra Maxton
Forkofanger fra Cupra R
Alle gitre malet blanksorte
Facelift forlygter der er bygget om.
Bredere forskærme
Hvilke ændringer/udførelser er du mest glad for?
Det må være det facelift og så carbondelene jeg selv har gået og lavet.
Hvad er dine fremtidsplaner med bilen?
Der bliver lavet alcantaraloft og stolper og så måske farveskift på bilen – og måske en carbondetalje eller 2 ?
Stødte du på nogle udfordringer på vejen til hvor du er nu?
Der var lidt udfordringer da bagagerummet skulle bygges da det var på millimeter at det skulle passe pga. manglende plads i højden. Og så var det noget af et arbejde med de carbondele.
Hvor mange timer har du brugt på bilen?
Det har jeg slet ikke styr på det er i hvert fald mere end et par weekender. ?
Hvor ser vi bilen næste gang?
Muligvis til nogle træf og til diverse udstillinger næste år hvis Coronaen tillader det. Jeg besøger nok også Sverige en del i 2021.
Hvor er bilen om 10 år?
Forhåbentlig er den stadig på de danske veje hos en glad køber.
Har du haft andre ombygget biler, hvilke?
Ja jeg har haft ombyggede biler lige fra jeg fik kørekort.
Blandt andet: VW Golf 2 GTI 8V, VW Golf GTI 16V, Ford Escort XR3I, VW Polo 6N 1.4 16V ,Seat Altea FR og Seat leon ST FR
Blå bog:
Ejer: Thomas Hansen
Alder: 41 år
Bil: Seat Leon ST FR
Motor: 2.0 TDI DSG
Årgang: 2016
Hestekræfter: 244 HK/495NM
Fælge: 8,5×20” Rotiform HUR 3-delte splitfælge der er speciallavet
Undervogn: GAS V2 luftundervogn, Accuair E-Level, Accuair I-Level, Acccuair 2 corner, Hardlines i kobberrør
Lyd:
9” ombygget headunit hvor alle funktioner i bilen stadig virker.
1 Stk. 1 kanals forstærker Audison Voce Uno
1 Stk. 4 kanals forstærker Audison Voce Quattro
1 sæt 17 cm audison komponentsæt
1 Stk DSP Audison Bit One
1 Stk. 10” Mille Pro Subwoofer
Apple TV
Router
Lakering:
Standard lakering Og blanksort
Galleri
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.