Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Danmarks hurtigste bil – DHB 2022

Danmarks hurtigste bil, i daglig tale kaldet DHB er bilverdenen svar på Roskilde Festival, afholdt siden 1998. Tidligere gik festivalen i luften på Flyvestation Vandels arealer, men siden 2016 er det blevet afholdt ved Padborg Park. De sidste to år har arrangementet været aflyst grundet covid-19, men i år stod de igen klar til, at lave en festival i bilernes tegn.

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

DHB har været igennem forskellige ejerkredse. Bilmagasinet startede det hele i 1998. Indtil 2013 var festivalen ejet af V-Max, da de lukkede overtog selskabet Bazoom drift og ejerskabet af DHB. I 2015 var det selskabet bagved Padborg Park, der overtog festivalen, de afholdt DHB første gang i 2016 og det er fortsat dem, der afholder det tre dages arrangement.

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

DHB åbnede fredag klokken 12.00, men allerede torsdag lå der mange festglade mennesker klar til, at indtage pladsen. Arrangørerne havde slået et stort program op for hele weekenden med artister som blandt andet Faustix, Ude af Kontrol og Jimilian samt flere forskellige DJs, der satte gang i nattelivet på pladsen til en kæmpe fest fredag- og lørdag aften. PartyFM leverede den officielle radio for festivalen. Mad gaden var at finde centralt på pladsen med muligheder lige fra china boxes til pizza og drikkevarer fra friskpresset juice til store fadøl og shots. I forlængelse af mad gaden var udstiller gaden med merchandise salg og firma boder.Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Rookie bane & brænderplads

På Brænderpladsen Max Gaz med kodeordet DBB – Drift, babez and burnouts, blev der, som ordet lover det, givet max gas hele weekenden. Alle kan deltage både med og uden nummerplade, når det handler om, at brænde dæk af og begrave pladsen i røg

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

På rookie banen, der lå i forbindelse med brænderpladsen blev diverse biler hevet rundt på banen, det var alt fra rookie drift biler til dyre BMW’er, der gjorde sit for, at lave et fedt show. Karsten kørelærer hjalp de mindre rutinerede kørere på rette vej på banen enten i egen bil eller skolevogn.

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Ved siden af banen holdt FairGirls carwash til i vaskeægte Baywatch stil, der blev vasket biler og motorcykler i massevis. 

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Den store racerbane på hele 2.150 meter rummede to baner. På langsiden var 201 meter street race banen at finde med forskellige klasser, her oplevede vi danmarks hurtigste biler kæmpe om, at blive danmarks hurtigste bil 2022. De havde semi pro og pro drift banen som nabo, der igennem weekenden kørte træning, taxa drift, kvalifikationer, top 16 og søndag eftermiddag finale i pro klassen.

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Det var en intens finale mellem Martin Pyramiden og Kasper Kristiansen, der lå meget tæt i kampen om, at vinde. Finalen sluttede med et brag, men vi måtte vente indtil præmieoverrækkelsen med at få resultatet. Overrækkelsen fandt sted på brænderpladsen, hvor der blev uddelt diverse præmier. I pro drift kategorien endte Dan Dirk på 3. pladsen, Martin Pyramiden på 2. pladsen og Kasper Kristensen løb med 1. pladsen.

Danmarks hurtigste bil - DHB 2022

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status