Danes N Dub’s afholdte i weekenden d. 30. juni til d. 2. juli sit årlige træf i Fruelundsparken ved Øster Hurup. Det er 9. gang Danes N Dub’s afholdes, og det har vokset sig større og større som årene er gået, og har udviklet sig til Danmarks største VAG weekendevent. Man har lyst til at kalde Danes N Dub’s for et forlænget weekendevent, portene til parken åbnede nemlig allerede torsdag kl. 12, og herefter ankom der biler og campingvogne i en lind strøm resten af torsdagen, og det meste af fredagen. Stille og rolig blev den store park fyldt, og alle slog camps op og indrettede sig for weekenden. Der blev placeret campingvogne og telte i alle størrelser og udformninger, rundt langs de anlagte veje og stier. Langsomt begyndte Fruelundsparken at ligne en campingplads, dog en anelse mere rodet og med mange flere biler. Nogle havde også valgt at tage pavilloner med, så der var mulighed for at søge ly mod regn og vind. En rigtig god idé efter som årets Danes N Dub’s var plaget af en stor mængde af begge dele.
Åbnet op for andre tyske biler
Danes N Dub’s har siden 2014 været forbeholdt VAG biler, men som noget nyt i år var der også adgang med specielle biler fra mærkerne: Alpina, BMW, Mercedes, Opel, Smart, Trabant, Wartburg og Barkas.
For at disse biler kunne blive lukket ind på pladsen, skulle man på forhånd have godkendt bilen af Crew hjemmefra. Til Show N Shine kunne man rigtig få et overblik over hvor mange af de flotte, og specielle non-VAG biler der havde fået adgang, når de stod side om side med VAG bilerne.
Mere end et bilevent
Til Danes N Dub’s er det bilerne der er i fokus, men på programmet er der også lagt andre aktiviteter ind som et lille hyggeligt afbræk. Fredag aften blev der i barteltet gjort klar til bingo. Der blev spillet et spil på tre runder, 1 række, 2 rækker og pladen fuld. Præmien ved 1 række var en Danes N Dub’s keyhanger, og ved 2 rækker var det 10 shots. Ved begge disse runder var der Danes N Dub’s klistermærker som sidegevinster. Til sidst ende det med at flere havde fuld plade på samme tid, derfor fik den der havde sagt det først en Danes N Dub’s kasket, og de andre fik klistermærker og shots som trøstepræmie.
Hvis man ikke kunne sidde stille nok til bingo, så blev der senere fredag sejlet de indledende runder af den årlige kanostafet. 7 hold stillede til start, dog blev et par af holdene diskvalificeret da de ikke gennemførte sejladsen, ud omkring åkanderne, ned og bunde en flaske, tilbage og bytte med resten af holdet. Om lørdagen blev der sejlet finale mellem de resterende 4 hold. Der blev sejlet to ”heats”, og vinderne sejlede derefter mod hinanden i den endelige finale. Efter de to semifinaler var det teamet fra TX tryk og Team sprit der skulle sejle mod hinanden. De to hold aftalte inden start at det var tilladt at skubbe og hive i hinandens kanoer. Det blev en meget tæt finale som blev vundet af TX tryk da de med få sekunder kom hurtigere ud af kanoen.
Show N Shine
Det meste af lørdagen var campingområdet lidt tomt fra biler, da de var samlet til Show N Shine. Fra morgenstunden var der kø til vaskepladsen så bilerne kunne fremstå så flotte som mulige. Parken blev åbnet op for biler der kun kom for at deltage i Show N Shine, og for publikum der ville se de mange flotte biler. Ved vaskepladsen blev der i løbet af dagen stillet et bord op, hvor de forskellige klubber kunne stille de pokaler der var mulighed for at vinde. Da alle havde spist og dommerne havde fået god tid til at studere detaljerne, og udtrykket på bilerne blev det tid til afgørelsen. Mange samlede sig omkring vaskepladsen, heldigvis i tørvejr, for at høre hvem der vandt de forskellige pokaler.
Bedste detalje uddelt af Jesus N Friends
Bedste non-VAG uddelt af Jesus N Friends
Bedste VAG uddelt af Jesus N Friends
Pokal uddelt af Lowland
Pokal uddelt af Vag Freunde
Pokal uddelt af Stance of Skandinavia
Bedste Euro (Non-vag) uddelt af Raanernorge
Bedste Vag uddelt af Raanernorge
Pokal uddelt af LWRD
Bedste Non-vag uddelt af Danes N Dubs Crew
Bedste Vag uddelt af Danes N Dubs Crew
Danes N Dub’s er altid turen værd til Øster Hurup, igen og igen og igen og igen… Vi ses i ´24 !
Kæmpe GALLERI
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.