Dette er Kenneth Rosenkrantz Andersen… Ham kommer vi tilbage til senere, for først vil vi gerne flytte fokus til bilen. Og hvilken en!
Bilen.
Der er tale om en Fiat Seicento, som efter meget kærlig behandling, har forvandlet sig til en Fiat 600 Abarth Replica Racecar, som siden 2012 har tilbagelagt et utal af kilometer på de danske- og svenske racerbaner, hvilket sideruden tydeligt fortæller i form af et hav af klistermærker, fra diverse løb.
Kenneth har lavet alt på bilen fra bunden. Det tog ham 3 år, fra han købte den gamle rustne Fiat 600, til den stod klar til race. Som han selv siger, “så ved jeg, at alt er lavet rigtigt”. Det hele startede med, at lave rust på bilen, hvor den nemmeste måde var, at lave et stort ”grillspyd” så kunne bilen drejes rundt, når der skulle svejses og spartles, da der var mange huller, som skulle lukkes. Derefter er der brugt utallige timer på, at skaffe reservedele, da man ikke bare kan gå på nettet og bestille. Nogle ting skulle speciel laves og der er ikke gået på kompromis nogle steder. Bilen står normalt så flot, at folk ikke tror, at den bliver brugt til at køre race.
Bilen bobler af historie og er det ikke selve bilen, så er det de mange små detaljer, som er rundt omkring på bilen, når man går den efter i sømmene. Som autografen fra Arnold, som var den første dansker, der kørte Abrath i DK, da han i tidernes morgen, kørte den hjem fra Italien og vandt DM på Roskilde Ringen året efter. Arnold Larsen fik da også lov til at startet bilen op, da han kom forbi raceren ved CHGP og glæden var ikke til at tage fejl af.
Den smukke gestus af mærkaterne på B stolpen, som er en hyldest og et minde, om gamle legekammerater, der desværre ikke er her mere. Eller blot navnet på passager døren, som er Kenneths egen datter, som har indset i lyset af Kenneths fremskredende alder, har brug for en, som husker ham på basale ting, som at spise, drikke vand og, at det ikke er en Porsche med +400 hk, så han ikke tror, at han kan overhale alle, lige når starten er gået.
Manden.
Men tilbage til Kenneth. The need for speed startede i de unge år med gokart, før motocross blev en stor del af livet. Den passion blev dog byttet til fire hjul, da sygehuset begyndte at løbe tør for gips og Kenneth nok måtte indse, at hvis han skulle holde sig intakt til pensions alderen, så måtte han finde fornemmelse for fart bag et rat. Løsningen blev rally og mere bestemt en Golf 1. Skrig gul med blå stafferinger, som i mange år var fast inventar i Gammel Rands legedarisk grusgrav. Det var herefter lysten til det mere klassiske banerace meldte sig og kærligheden for Fiats lille hidsige gadebil opstod. Og sådan har det været lige siden og eventyret slutter først. når DM er i hus!
Blå bog:
Ejer: Kenneth Andersen (Rosenkrantz)
Alder: 73
Bil: Fiat 600
Motor: 1000 CC
Årgang: 1971
Hestekræfter: 87 HK sidst den blev målt
Fælge: 14” 4-eget sort lakeret alufælge med Hankook dæk.
Lyd: Kun den lyd, som motoren giver
Styling: Fiat 600 Abarth kit
Lakering: Det ternet tag er lakeret på, så det eneste folie på bilen er reklamer. Så har den fået fluorescerende farve på front og spejle, så den er til at genkende på racerbanen, selv det Italiske flag på fronten er lakeret på.
Interiør/kabine: Tømt helt og sat bur i, samt OMP Racersæde
Bagagerum: Der ligger motoren, med fri udluftning.
Motorrum: Der er tanken sat 🙂
Udstødning: Scuderia
Der mangler to afdelinger af DM de køres på
Ring Djursland d. 17 – 18 september
Ring Knutstorp (Sverige, en halv time fra Helsingborg) d. 1 – 2 oktober
Kæmpe GALLERI
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.