BilTræf Sjælland, Racelens

BilTræf Sjælland – BTS #1

Efter et succesfuldt 2023 for BilTræf Sjælland, starter de nu deres 2024 sæson – og sikke en start! På en varm Kristi himmelfartsdag afholdt Kolstrup Tuning, i samarbejde med Team Turbo DK, årets første BilTræf Sjælland event. Dagen havde et såkaldt race car tema, hvilket betød at der var en del racerbiler udstillet, og de fik da også lov til at give lyd fra sig i løbet af dagen. Eventet var virkeligt velbesøgt, både pladsen, græsset og hovedvejen blev fyldt med biler af alle slags og en masse mennesker der nød bilerne og vejret. 

BilTræf Sjælland, Racelens

Kolstrup Tuning havde som altid, selvfølgelig også gang i deres rullefelt, hvor folk kunne få prøvet deres biler af, og nysgerrige besøgende kunne gætte på hvor mange heste der gemte sig under motorhjelmen på hver bil.

Skulle det ikke være nok, var der også travlt med andre aktiviteter på pladsen, om end det var “slå søm i”, krumtapskast konkurrence, launch control / P&B konkurrence, eller bare en pølse-pause, så var der nok at tage sig til! Desværre havde de populære vaskepiger meldt afbud, men du kan sikkert fange dem til et fremtidigt BilTræf Sjælland event, som kan findes flere gange hen over sommeren.  

BilTræf Sjælland, Racelens

      

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status