
Åbent hus hos Selected Car Leasing – en dag for bilentusiaster i alle afskygninger
Søndag havde Selected Car Leasing inviteret til åbent hus – med mulighed for både at udforske deres leasingtilbud og tage et nærmere kig på, hvad de ellers gemmer af lækre skønheder på matriklen. Både udenfor og indenfor var der linet op med potente high-end biler som Porsche, Lamborghini, Bentley og flere til – nok til at få enhver til at sende et misundeligt blik og drømme om at have en i egen garage.

Men det stoppede ikke dér. Der var nemlig også mulighed for at se nogle af de mere legendariske og unikke specialmodeller, som dog ikke var til leasing. Dog var det ikke tilladt at tage billeder af disse – så hvis du leder efter billeder i denne artikel, må du desværre kigge forgæves. Til gengæld er det en klar opfordring til at troppe op næste gang, der er åbent hus i Køge!

Udenfor på pladsen var der gjort plads til gæsternes egne biler – og det blev i den grad udnyttet. Mange havde taget deres egne specialbiler med, så man kunne se, hvad folket har gemt i garagerne hen over vinteren. Så selv hvis man ikke var til high-end superbiler, var der med garanti noget på parkeringspladsen, der kunne fange opmærksomheden. En superfin kombination for os, der elsker biler i alle afskygninger.

Og hvis dét ikke var nok, havde Selected Car Leasing placeret en toptunet, fuldspec Lamborghini-racerbil midt på pladsen – som de jævnligt startede op til stor begejstring fra de fremmødte. Lyden og stemningen var i top!

ECAR – Ram Trucks Danmark – havde også fundet vej til butikken i Køge, og de havde taget et par af deres vilde trucks med. Dermed var der i dén grad sørget for diversitet i biludvalget på dagen. 🙂
GALLERI
Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.